Underviser til dagbehandlingstilbud i Greve

Oprettet 7. august 2024
Fast Job
Bemærk at denne jobannonce ikke er aktiv!
Stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference.

Har du lyst til at gøre en forskel for børn og unge, der har det svært? Har du erfaring med børn og unge der har autisme og psykisk sårbarhed? Så kom og vær en del af en ambitiøs, privat organisation med et stærkt tværfagligt samarbejde og nærværende ledelse.

 

Hvis du efter at have læst jobopslaget her, kan se dig selv i stillingen, så send os fluks din ansøgning. Vi indkalder nemlig til samtaler løbende, og glæder os til at høre dig.

 

Om Skolen Sputnik Greve

Skolen Sputnik Greve er et dagbehandlingstilbud for børn og unge fra 4.-10. klasse med autisme, ADHD og socio-emotionelle vanskeligheder. Vi rummer både en autismeafdeling og en ADHD-afdeling. Afdelingerne er adskilt og opdelt i hver sin ende af vores store matrikel på i alt 2.600 m2. Vi råder over store, lyse og dejlige lokaler med masser af plads til det enkelte barn og aktiviteter.

 

Som dagbehandlingstilbud arbejder vi ud fra en integreret indsats mellem undervisning, socialpædagogik og behandling. Det betyder, at vi hjælper barnet/den unge med hans eller hendes behandlingsmæssige udfordringer ind i en skoleramme.

 

Fælles for de børn og unge, der går hos os er, at de har slået sig lidt på livet. Som regel har de flere skoleskift bag sig, med hvad der dertil hører af nederlag og skuffelser. De leder efter en ny voksen, der forstår sig på deres behov, kan være deres trygge havn og hjælpe dem på vej videre i livet. Er det dig?

 

 

Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt arbejde med mulighed for at arbejde tæt og helhedsorienteret med børnene og de unge.
  • Tid og kapacitet til at imødekomme det enkelte barns udfordringer og behov. Vores normering af voksne per barn/ung er høj, og vi har et begrænset antal elever på vores afdelinger.
  • Ambitiøse, engagerede og fagligt dygtige kollegaer, der brænder for deres arbejde.
  • Et tværfagligt arbejdsmiljø med dygtige lærere, social-/pædagoger og psykologer. Alle fagligheder arbejder ligeværdigt og tæt sammen omkring elevernes udvikling.
  • En anderledes tilgang og organisering. Hos os er alle faggrupper ligestillede, der er kvalificeret selvledelse, stærk tradition for efteruddannelse og meget kort til ledelsen.
  • Fælles daglige morgenmøder og ugentligt personalemøde, fortløbende supervision og efteruddannelse.
  • Gode ansættelsesforhold med fælles overenskomst med SL.
  • Morgenmad, frokost, kaffe og fede fester.

 

Vi har desuden eget kursuscenter og er VISO-leverandør for Socialstyrelsen. Vi udvikler derfor metoder og redskaber fortløbende. Som medarbejder hos os har man derfor mange muligheder for at udvikle sig.

 

Du kommer med

  • En børnefaglig uddannelse, fx som lærer/pædagog
  • Åbenhed og lyst til at arbejde med socialpædagogik og pædagogisk behandlingsarbejde som primært fokus.
  • Omstillingsparathed og evne til at navigere i et hus, hvor dagen ikke altid forløber som planlagt, da børnenes/de unges dagsform kan variere.
  • Gode samarbejdsevner og stærke relationelle kompetencer.
  • Nysgerrighed og mod til at stille din egen praksis til skue sammen med kollegaer og ledere.
  • Ansvarsfølelse for egne såvel som afdelingens arbejdsopgaver og trivsel.

 

Det er et krav, at du har erfaring og er i stand til at arbejde med begge vores målgrupper: elever med autisme og elever med ADHD/socio-emotionelle vanskeligheder.

 

Hovedbeskæftigelsen vil have fokus på behandlingsarbejde. Vi har god oplæring med hest/føl-ordning, systemisk narrativ efteruddannelse, introkursus, diagnosekurser m.fl.

 

Kørekort er en fordel.

 

Praktisk information

  • Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
  • Ansættelse: Hurtigst muligt

 

Vi læser ansøgninger og afholder samtaler løbende, så send os gerne din ansøgning hurtigst muligt. Notér i din ansøgning, hvilke fag du er kvalificeret til at undervise i.

 

Lønnen fastsættes i forhold til dine kvalifikationer. Stillingen omfattes af Landsoverenskomsten for Private opholdssteder og botilbud m.v. indgået mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Socialpædagogernes Landsforbund. Stillingen er endvidere omfattet af lokalaftale mellem Sputnik og SL.

 

Send din ansøgning og dit CV via vores ansøgningsportal her

 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

 

Se præsentationsvideo fra vores afdeling her

Arbejdsadresse

Rådhusholmen 3, 2670 Greve, Danmark

Vi har i øjeblikket ikke andre job