Vi søger medarbejdere til dagbehandling samt STU

Oprettet 19. september 2019
Begrænset tid
Bemærk at denne jobannonce ikke er aktiv!
Stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference.

Vil du være med til at gøre en reel forskel for udsatte unge med særlige behov og udfordringer? Har du lyst til at arbejde i en privat organisation med højt til loftet, gode kollegaer og tydelig og nærværende ledelse? Så læs med her...

Sputniks afdelinger i Hillerød for hhv. dagbehandling og STU søger engagerede og fagligt velkvalificerede medarbejdere. Vores nye kollegaer skal gerne have en solid pædagogisk baggrund og lyst til undervisning.

Hvem er vi?
Skolen Sputnik Hillerød er et nyåbnet dagbehandlingstilbud for unge i udskoling og 10. klasse med autisme og psykisk sårbarhed, herunder også angst og skolevægring Vi arbejder med en integreret indsats mellem undervisning, socialpædagogik og behandling. Det betyder, at vi hjælper eleven med hans eller hendes behandlingsmæssige udfordringer ind i en skoleramme. Alt efter om det skolefaglige behov eller fx en angstdiagnose fylder mest for den unge, tilpasser vi vores indsats.

Læs mere om Skolen Sputnik Hillerød.

Sputnik STU Hillerød (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) er en tre-årig ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Vi lægger vægt på at tilbyde et aktivt ungdomsmiljø samtidig med et solidt uddannelses-fokus. Fælles for de unge er, at de trives i et roligt og forudsigeligt miljø. De fleste har diagnoser inden for autismespektret, men også krydsdiagnoser som ADHD, ADD, OCD o.a. Yderligere har en del af de unge udfordringer med f.eks. angst, depression, skolevægring og lignende.

Læs mere om Sputnik STU Hillerød.

Begge afdelinger har til huse på Sdr. Jernbane Vej 13, centralt i Hillerød, 2 minutters gang fra Hillerød Station.

Vi søger medarbejdere som:
  • har en relevant faglig uddannelse
  • kan undervise, er fagligt funderede og evner at motivere og guide unge med særlige behov
  • vil reflektere over egen praksis sammen med kollegaer og ledere, og er motiveret for faglig og personlig kompetenceudvikling gennem bl.a. sparring og supervision
  • har gode samarbejdsevner og stærke relationelle kompetencer, eftersom netværkssamarbejde udgør en del af arbejdet
  • kan formidle sig skriftligt i forbindelse med dokumentationsarbejde.
Du må meget gerne have erfaring inden for det specialpædagogiske felt og have solide didaktiske kompetencer. Ligeledes er erfaring med målgruppen en fordel, men ikke et krav.

Vi kan tilbyde:
  • en værdibaseret organisation med en veldefineret kerneopgave og veludviklede metoder, der virker for unge med særlige behov
  • ambitiøse, engagerede og fagligt dygtige kollegaer, der brænder for deres arbejde
  • gode ansættelsesforhold med overenskomst
  • fortløbende supervison og efteruddannelse (herunder grundkursus i autisme)
  • kollegial sparring via daglige morgenmøder, personalemøder samt teammøder.
Stillingerne er tidsbegrænsede med gode muligheder for forlængelse.

Ansøgningsfrist og mere information
Ansøgningsfrist: onsdag d. 23. oktober
Ansættelse: snarest muligt og frem til 30.6.2020 med gode muligheder for forlængelse bagefter. 

Vi læser ansøgninger og holder samtaler løbende.

Ansøgningen sendes til kontorassistent Olivia Gjelfort via knappen "Send ansøgning".

Skriv venligst i emnefeltet, hvilken stilling du søger, enten: ’Ansøgning dagbehandling Hillerød’ eller Ansøgning STU Hillerød’. Du er naturligvis også velkommen til at rette din ansøgning mod begge steder.

For yderligere information om stillingerne, kontakt:
Leder Torbjørn Berg, T: 26 44 34 39 E: TBE@skolensputnik.dk
Souschef Rikke Malene Søndergaard Mikkelsen, T: 26 19 49 88, E: RMI@skolensputnik.dk

Arbejdsadresse


Ansøg ved at udfylde nedenstående

Vedhæft ansøgning, CV og andre relevante dokumenter
Vi anbefaler, at du vedhæfter PDF-filer. Filer må max fylde 10MB.

Vi kan desværre ikke sende din ansøgning afsted, prøv igen senere

Luk

Du er interesseret i at arbejde for os

Du er måske ikke helt klar til at skifte job, eller også venter du bare på det rigtige. Send lidt om hvem du er til os, så vi kan komme i kontakt med dig.

Ansøg ved at udfylde nedenstående

Vedhæft ansøgning, CV og andre relevante dokumenter
Vi anbefaler, at du vedhæfter PDF-filer. Filer må max fylde 10MB.

Vi kan desværre ikke sende din ansøgning afsted, prøv igen senere

Vi kan desværre ikke sende din ansøgning afsted, prøv igen senere

Luk

Vi har i øjeblikket ikke andre job